
Rejsebetingelser
Når du rejser med Thinggaard gælder følgende rejsebetingelser:
Når du rejser med Thinggaard gælder følgende rejsebetingelser.
De regulerer aftalen mellem Thinggaard Rejser (i det følgende rejsearrangøren) og den rejsende, der køber en pakkerejse.
Aftalen er omfattet af pakkerejseloven (Lov nr. 1666 af 26/12/2017).
Læs rejsebetingelserne grundigt før bestilling af rejsen. Så er du sikker på den bedst mulige ferie/skiferie.
Tilmelding og betaling
Rejsen bestiller du på www.thinggaard.dk, [email protected] eller på telefon +45 70 10 00 10. Når rejsen er bestilt, fremsender vi rejsebevis til den opgivne mailadresse. Kontroller grundigt, at alle rejsedata og priser svarer til jeres bestilling.
Tilbuddet accepteres af den rejsende, når denne foretager betaling til rejsearrangøren. Forinden er den rejsende forpligtet til at læse disse rejsebetingelser på rejsearrangørens hjemmeside og har dermed accepteret disse almindelige betingelser.
Depositum
Depositum udgør 2000 kr. pr. person for rejser i Europa. Depositum samt evt. afbestillingsforsikring, skal betales senest 48 timer efter modtagelsen af rejsebeviset.
Restbeløbet skal uopfordret være Thinggaard i hænde senest 60 dage inden afrejse. I modsat fald har Thinggaard ret til at annullere rejsen, og depositum er tabt.
Alle betalinger skal foretages samlet for hver bestilling. Hvis rejsen bestilles umiddelbart inden afrejse (last minute rejse) skal hele rejsens beløb betales med det samme.
Rejse- og deltagerbevis samt deltagerspecifikation skal medbringes på rejsen, og skal kunne fremvises hvis dette forlanges.
Værelset/lejligheden må kun bebos af de personer, der er tilmeldt rejsen hos Thinggaard. Bestiller du for flere, gør vi opmærksom på, at de øvrige rejsedeltagere har krav på at læse disse rejsebestemmelser.
Priser og ændringer
Rejsens pris er en såkaldt “totalpris”, hvilket indebærer, at den omfatter alle obligatoriske skatter, afgifter samt alle yderligere gebyrer, omkostninger og eventuelle tillæg relateret til de ydelser, den rejsende har købt hos rejsearrangøren.
På destinationerne kan der forekomme opkrævninger af lokale gebyrer – eksempelvis turist eller city tax – entreer og afgifter, som det ikke er muligt at opkræve ved aftalens indgåelse, da disse betalinger relaterer sig direkte til lokale regler eller til forbrug af ekstra ydelser ud over, hvad der fremgår af aftalen.
Såfremt den rejsende ønsker at foretage ændringer i pakkerejsen, skal denne kontakte rejsearrangøren hurtigst muligt. Hvis det er muligt for rejsearrangøren at ændre pakkerejsen, skal den rejsende afholde de ekstraudgifter, som ændringerne medfører. Rejsearrangøren er ikke forpligtet til at foretage ændringer i pakkerejsen.
Hvis ændringer ikke kan lade sig gøre, og rejsen derfor må afbestilles, gælder de almindelige afbestillingsregler.
Ændring af afrejsedato eller rejsemål kan foretages indtil 30 dage før afrejse, såfremt der er ledige pladser på det ønskede rejsemål. Ændringer kan, indtil 30 dage før afrejsen, foretages imod betaling af et ekspeditionsgebyr på kr. 250,- pr. ændring. Eksempler herpå kan være skift til anden indkvartering, navn, ændring i transport m.v., hvortil der kan komme en merpris.
På rejser med fly kan ændringer af deltagernavn ikke foretages senere end 50 dage inden afrejsen på de fleste afgange. Der vil være et navneændringsgebyr.
På busrejser kan opsamlingssted ikke ændres de sidste 8 dage inden afrejse.
Thinggaard har ret til at ændre prisen for en rejse som følge af ændrede valutakurser, skatter og afgifter, oliepriser etc. Hvis eksempelvis lufthavnsskatter stiger med 50,- kr. forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter eller lign. Prisændringen vil dog ikke kunne foregå senere end 20 dage før afrejse
Thinggaard har ret til at ændre afgangstiden for fly og bus op til 48 timer før afrejse.
Rejsens pris
Prisen for en rejse er på hjemmesiden angivet med det antal deltagere, som en lejlighed eller et hotelværelse er angivet til. Såfremt boligen bebos af færre personer end angivet i prislisten, skal der betales et tomsengstillæg. Kontakt Thinggaard for pris eller se www.thinggaard.dk.
Indkvarteringen må kun benyttes af de personer, der er tilmeldt rejsen hos Thinggaard. I de tilfælde, hvor en eller flere deltagere i et selskab afbestiller rejsen, eller på grund af sygdom eller lignende, bliver forhindret i at deltage i rejsen, må de resterende deltagere påregne at blive indlogeret i lejlighed/hotelværelse til det faktiske antal rejsende, og prisen per person justeres i overensstemmelse hermed. Hvor dette ikke er muligt, eller hvis de rejsende ønsker at blive boende i den oprindelige lejlighed/hotelværelse, vil prisen blive justeret herefter.
Valutakurs
Alle priser på vores hjemmeside er beregnet ud fra valutakurser pr. 30. maj 2025.
Afbestilling af rejsen
Hvis det bliver nødvendigt at aflyse rejsen, skal Thinggaard kontaktes pr. telefon. Dette skal altid gøres inden rejsen skal påbegyndes. Vi skal herefter have et skriftligt afbud pr. e-mail til [email protected] senest 48 timer efter dit telefoniske afbud. Ved afbestilling af rejsen gælder følgende regler og frister:
- Afbestilles rejsen mere end 60 dage før afrejse, mistes depositum.
- Afbestilles rejsen mellem 35 og 60 dage før afrejse, mistes 50 % af rejsens totale pris.
- Afbestilles mindre end 35 dage før afrejse, mistes hele rejsens pris.
- Ved afbestilling af en pakkerejse indeholdende liftkort, indgår værdien af liftkortet i pakkerejsen, og liftkortet kan ikke refunderes separat.
Kommer du for sent til det aftalte mødested (påstigningssted) ved afrejse, vil du ikke kunne forvente nogen form for godtgørelse.
Hvis en rejsedeltager, der ønsker at afbestille, kan finde en anden person, der ønsker at overtage rejsen, kan dette ske frem til 7 dage før afrejse mod et gebyr på 250 kr. for bus og kør-selv rejser. Prisen er fra 500 kr. ved flyrejser såfremt flyselskabet giver lov til navneændring.
Arrangørens aflysning af en rejse
Rejsebureauet har ret til at aflyse en rejse eller et delarrangement, såfremt antallet af tilmeldinger 20 dage inden afrejse er under 75 % af det antal pladser, rejsebureauet har til rådighed på den pågældende afgang. I så fald skal rejsedeltagerne informeres telefonisk eller skriftligt hurtigst muligt. Lider rejsedeltageren tab som følge af rejsebureauets ændringer eller aflysninger, skal dette godtgøres med mindre dette skyldes:
- For få tilmeldinger
- Rejsedeltagerens egne forhold
- Udefrakommende omstændigheder (force majeure)
- Rejsebureauet kan senest 7 hverdage efter bestilling af rejsen, annullere denne såfremt rejsebureauets lokale samarbejdspartner på destinationen, ikke genbekræfter bestillingen af indkvarteringen. Bliver bureauet nødt til at annullere rejsen, skal dette ske telefonisk eller skriftligt på e-mail hurtigst muligt, og senest 7 hverdage efter bestilling.
Arrangørens ansvar for rejsen
Thinggaard kan ikke gøres ansvarlig for uudnyttede ferieaktiviteter herunder forudbestilt liftkort, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til transport fra lufthavn etc., som skyldes forsinkelser grundet force majeure, vejrlig eller andre omstændigheder, som ligger udenfor arrangørens kontrol.
Thinggaard forbeholder sig endvidere ret til at ændre tidspunktet for hjemrejsen grundet vejrmæssige og/eller trafikale forhold, uden at det tilkommer den rejsende nogen form for kompensation for uudnyttede ferieaktiviteter.
Enhver deltagelse i arrangementer, arrangeret eller henvist af Thinggaard, sker for den rejsendes egen regning og risiko. Thinggaard vil aldrig kunne gøres ansvarlig for opståede skader, på egen eller tredjeperson samt tingskader.
Thinggaard kan ikke garantere for præcisionen i de oplyste detaljer vedrørende bestilling af skiskole, så som tidspunkt, varighed og gruppestørrelse, der, hvor tjenesten bestilles hos ekstern leverandør, og kan ikke holdes til ansvar hvis det efterspurgte produkt varierer på nogle af nævnte faktorer.
Thinggaard kan ikke garantere detaljer om skiskole eller skileje, herunder tidspunkter, mærker og udstyrsniveauer, da dette udbydes af eksterne leverandører.
Med rejse med fly el. bus står Thinggaard for transport til destinationen.
Transport fra transferbussens stoppested til indkvartering er for egen regning
Bagageregler på rejsen
Endvidere kan Thinggaard ikke gøres ansvarlig for bagage eller effekter, der bortkommer eller beskadiges under transporten. Heller ikke hvis disse opbevares i et, af Thinggaard anvist og aflåst lokale eller hvis det transporteres i et, af Thinggaard anvist transportmiddel.
Ved rejser med bus eller fly gælder leverandørens baggage regler for vægt samt størrelse.
Erstatning for tab/skade på bagage søges gennem eget forsikringsselskab.
Det anbefales at tegne rejseforsikring
Det er ikke tilladt at pakke tøj sammen med skiudstyr.
Ved forsinkelse på flytransport af skiudstyr stiller Thinggaard gratis udstyr til rådighed mod forevisning af kvittering for skitransport og PIR-rapport fra lufthavnen. Der ydes ikke kompensation for skitransporttillægget.
Thinggaards erstatningspligt
Thinggaard er ansvarlig, og har erstatningspligt efter branchens normale regler og normer.
Thinggaard kan ikke gøres ansvarlig for lukning af skiområdet ,eller dele heraf som følge af for lidt eller for meget sne, lavinefare, blæst eller lignende. Al færdsel i skiområdet sker på eget ansvar.
Ingen kompensation ved programændringer som følge af lokale myndigheders krav.
Særlige ønsker til rejsen
Thinggaard forsøger så vidt muligt at efterkomme specifikke ønsker, oplyst ved bestilling af rejsen, eksempelvis beliggenhed af lejlighed, værelsesnummer eller særlig placering i bus, fly m.v., men Thinggaard kan ikke garantere dette, og kan ikke gøres erstatningsansvarlig, såfremt et ønske ikke kan efterkommes. Ønsker der ikke er på rejsebeviset, er ikke bindende for bureauet.
Depositum og rådighed over ferieboligen
Ferieboligen er normalt til rådighed fra ca. kl. 17.00 på ankomstdagen til kl. 09.00 på hjemrejsedagen. Der skal betales et depositum inden Ferieboligen/Hotelværelse stilles til rådighed og der skal foretages online pre-check-in senest en uge før ankomst.
Der opkræves et depositum fra ca. kr. 250€ og op til kr. €1.250 for lejligheder og chalets. Depositum skal afregnes ved opgivelse af kreditkort oplysninger via link fra indtjekningsmail før ankomst Depositum refunderes normalt 2-6 hverdage efter afrejse, såfremt boligen efterlades i ordentlig stand.
For grupper gælder særlige regler for betaling af depositum. Reglerne vil fremgå af det udsendte materiale.
Den rejsendes ansvar
Pas, visum og sundhedsmæssige formaliteter (bl.a. vaccinationer)
Den rejsende skal være i besiddelse af et gyldigt pas med minimum seks måneders gyldighed ved rejsens afslutning samt de for rejsens gennemførelse nødvendige dokumenter, herunder visa og bevis for påkrævede vaccinationer.
Rejsearrangøren oplyser ved indgåelse af aftalen den rejsende om pas og visumkrav, herunder oplysninger om den forventede anskaffelsestid for at opnå visum. Rejsearrangøren oplyser desuden om eventuelle sundhedsmæssige formaliteter i kraft af vaccinationskrav eller lignende samt øvrige dokumenter og forhold, der er nødvendige for rejsens gennemførelse.
Rejsearrangørens oplysninger om pas og visumkrav til den rejsende tager udgangspunkt i reglerne for danske statsborgere. Har den rejsende ikke dansk pas eller har denne dobbelt statsborgerskab, skal den rejsende gøre rejsearrangøren opmærksom herpå, således at den rejsende kan få den korrekte rådgivning og vejledning, herunder henvisning til de relevante myndigheder. Se i denne sammenhæng blandt andet www.um.dk og www.ssi.dk.
Rejsedeltagere er forpligtet til at følge de anvisninger for rejsens gennemførelse, som Thinggaard eller dennes repræsentanter samt fly og busselskaber fastsætter. Rejsedeltageren skal respektere de ordensbestemmelser, som fastsættes af hensyn til transporten, til og fra destinationen samt for ophold på hoteller, lejligheder m.v.
Grov eller gentagen overtrædelse heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel/lejlighed, således at videre ophold og hjemrejse må foretages for egen regning.
Den rejsende er erstatningsansvarlig efter alm. erstatnings regler for skader forvoldt mod Thinggaard, dennes repræsentanter og andre, som Thinggaard samarbejder med. Thinggaard er tillige berettiget til helt eller delvist at inddrage depositummet for lejlighed/chalet/hotelværelse, såfremt ovenstående overtrædes. Alle beboere i en lejlighed/chalet/hotelværelse hæfter solidarisk for enhver skade på indkvarteringen.
Den rejsende er selv ansvarlig for at have gyldigt pas og evt. visum, og det påhviler den rejsende selv at afholde alle eventuelle udgifter, som skyldes mangler i disse formaliteter.
Rejsebevis udsendes med e-mail fra Thinggaard. Den rejsende skal kontrollere det tilsendte materiale, for derved at holde sig orienteret om eventuelt ændret afrejsetidspunkt eller afrejsested. Den rejsende har ligeledes selv pligt til at holde sig orienteret hos Thinggaard´s repræsentanter eller gennem opslag på destinationen om hjemrejsetidspunktet. Vi anbefaler, at man kontakter Thinggaards lokale repræsentant 24 timer før planlagt hjemrejse med henblik på at få bekræftet tidspunktet for denne. På destinationer uden lokal repræsentant kan nødnummer oplyst i rejseinformation kontaktes.
Husk det blå sygesikringsbevis. Det gælder på alle vores rejsemål i Europa og dækker udgifter til læge og medicin, men ikke til lægeordineret hjemtransport. Er du bosat på Grønland/Færøerne, skal du være opmærksom på, at den offentlige sygesikring ikke dækker ved sygdom og hjemtransport. Forsikring for lægeordineret hjemtransport kan tegnes gennem Gouda A/S. Har den rejsende ingen forsikring for lægeordineret hjemtransport, fralægger Thinggaard sig ansvaret for at hjælpe den rejsende hjem. Yderligere dækning kan opnås ved at tegne en skisportsforsikring gennem Gouda A/S.
COVID-19
For at deltage på en af rejsearrangørens rejser er det en forudsætning at du efterlever indrejsekrav på destinationen. I nogle lande kræves der, at den rejsende er færdigvaccineret.
Aldersgrænsen for børn og færdigvaccinering varierer fra land til land. Den rejsende har selv ansvar for, at de ved rejsens begyndelse efterlever landets krav.
Den rejsende bærer selv ansvaret ved afvisning grundet manglende opfyldelse af krav.
Der ydes ikke kompensation ved afvisning.
Luftfartselskabets ansvar
Flyvning til og fra rejsemålet er undergivet bestemmelserne i Montreal-konventionen af 1999 med senere ændringer og tilføjelser tillempet national lovgivning. Hvor ikke andet er angivet, gælder branchens almindelige rejsebetingelser.
Reklamationer
Evt. reklamationer under en rejse skal straks fremsættes over for rejselederen eller en repræsentant for Thinggaard, så vi har mulighed for at udbedre skaden. Hvor der ikke er en repræsentant fra Thinggaard skal reklamationer rettes til vores kontor. Såfremt den rejsende efter rejsens afslutning stadig mener at have noget at anke over, skal dette meddeles Thinggaard skriftligt senest 3 uger efter hjemkomsten. Senere reklamationer modtages ikke.
Hvis sagen ikke løses tilfredsstillende, kan klage indbringes for Pakkerejse-Ankenævnet, www.pakkerejseankenaevnet.dk.
Afbestillingsforsikring
Thinggaard anbefaler, at du tegner en sygeafbestillingsforsikring, der er jeres sikkerhed for, at I i tilfælde af egen eller nærmeste pårørendes sygdom m.m. helt frem til afrejsetidspunktet, kan få det indbetalte beløb tilbage uden andet fradrag end selve sygeafbestillingsforsikringen.
Vi sælger ikke afbestillingforsikring på nuværende tidspunkt, men henviser til vores samarbejdspartner Gouda forsikring.
Din sikkerhed
Thinggaard Rejser er et produktnavn under TR Rejser ApS, og er tilsluttet den lovpligtige Danske Rejsegarantifond.
CVR-nummer: 41573953
Rejsegarantifondens medlemsnummer: 3308
Dine betalinger er sikret i tilfælde af rejsearrangørens konkurs gennem Rejsegarantifonden.
Der tages forbehold for evt. slåfejlfejl på thinggaard.dk. Redaktion afsluttet pr. 30.05.2025
GOD REJSE.
Find mere information om din rejse
Vigtigt før afrejse
Information og tjekliste på de vigtigste forberedelser inden afrejse, så du kan rejse trygt og bekymringsfrit.
Ankomst til rejsemålet
Her finder du nyttig info til når du er ankommet, så du hurtigt kan komme på plads og nyde ferien.
Din hjemrejse
Når opholdet nærmer sig sin afslutning, er der et par praktiske detaljer du bør være opmærksom på.
Hotel information
På hotellet står vores imødekommende personale klar til at tage imod dig på ferien.
Rejsende med fly
Den hurtigste vej til sneen er med fly. I Thinggaards flyrejser indgår altid transfer fra lufthavn til destination t/r.
Rejsende med bus
Læn dig tilbage og nyd transporten fra et centralt sted nær din bopæl til din feriedestination.
Rejsende med bil
Min tid, min fart. Er du mere til selv at bestemme hvornår du ankommer, så er der mere info her.
Har du husket at bestille…
Parkering og ekstra services? Book hjemmefra, spar penge og gør rejsen nemmere.
Skiskole
Skal du på skiskole, har vi samlet lidt praktisk information. Husk at bestille når du booker rejsen!
Skilleje
Basis for en god skiferie er gost udstyr. Her finder du information og tips til skilleje.
Rejsebetingelser
Her kan du læse vores rejsebetingelser ved køb af pakkerejser med Thinggaard Rejser.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Find vores kontakt information og åbningstider.