Pakkerejse

Maria Alm

Sikke et sted. Egentlig blev Maria Alm mest kendt som et perfekt sted for familier. Det er det stadigvæk. Det skyldes ikke mindst et meget børnevenligt nærområde, som ligger I kort gåafstand fra de fleste hoteller, En fremragende skiskole med dansktalende skilærere, samt indkvartering af god kvalitet, til en meget fornuftig pris. Imidlertid har Maria Alm langsomt, men sikkert udviklet sig til et meget komplet skisportssted, hvor alle trives.


Liftsystemet er konsekvent blevet udbygget, og med den sidste nye lift, som står klar til denne vinter, er det nu muligt at køre på ski fra Aaberg til Mühlbach, og tilbage igen, uden at spænde skiene af! Således er Maria Alm nu definitivt rykket op I første division, hvad skiområder I Østrig angår. Hele 150 km pist tilbydes her I et område, hvor alle kan være med.


Familierne med små børn og nybegyndere, starter i Natrunområdet, der ligger i gåafstand fra de fleste hoteller. Praktisk og nemt. Et ideelt område at starte med. Herfra kan man køre på ski ned til Abergliften, eller man tager skibussen fra Maria Alm de 5 minutter til Aberg. Her starter festen for alvor. Via den nye lift fra Hintermoos op til Gabühel, kan man nu køre på ski fra Aberg til Mühlbach og tilbage igen. Ideel til dagsturer på den ene skønne pist efter den anden. Pisterne er overvejende lette til middelsvære, omend der naturligvis også findes sorte pister til at udfordre de mere øvede skiløbere. Det gode er dog, at man kan udnytte hele området uden at skulle ned over en sort! Noget som rigtig mange sætter stor pris på. Naturligvis bydes der også på funparks og halfpipes til snowboarderne.


Efter endt skidag venter hyggelige Maria Alm. Afterski i Maria Alm er fulgt godt med resten af udviklingen, og steder som Backwirt kan blive endog meget livlig, ligesom Deng´l Alm er meget populær. Eller måske foretrækker du bare at slappe af på en af byens cafeer, eller måske en shoppingtur til nærliggende Saalfelden.


Om aftenen venter flere restauranter, og steder som Orgler, Almer Tenne eller Chili fortsætter til langt ud på de små timer. Så uanset om du er til hygge og afslapning, eller til fest og farver, har Maria Alm noget til dig.
Det vigtigste er dog, at Maria Alm fuldstændig har bevaret sin oprindelige charme og hygge, og er stadigvæk et sted, hvor man ganske enkelt ikke kan undgå at trives.


Se priser for skirejser til  Maria Alm, Østrig her: