Beitostølen
Beitostølen er Norges højest beliggende og dermed også mest snesikre skiområde. Med pister i alle sværhedsgrader, snowboardpark og gode muligheder for langrend, ligger Beitostølen op til en familieferie, hvor der er aktiviteter for alle.
Du kan trods den store popularitet gennem årene, opleve det gamle Norge i Beitostølen, byen byder på livlige kroer men også festlig afterski. Der findes mange lækre hoteller og restauranter med førsteklasses mad. Trænger du til et afbræk fra skiløbet, er byens veludstyrede svømmehal et besøg værd. Der er også mulighed for en tur i kanefarten, romperally og snehuleture. Den lokale skiskole er yderst velfungerende med et indhegnet børneområde og alders- og niveauopdelte skiskoleundervisning.
Liftsystemet har en af Norges eneste 6 pers-stolelifter, Ola-ekpsressen, og rigtig gode muligheder for kælkning. 6 km derfra i Raudalen findes slalompister for mere erfarne skiløbere. Her er der mulighed for at køre off-piste, pukkelpiste samt sorte nedfarter. Ola-ekspressen har åben 2 aftener om ugen, hvilket giver mulighed for aften skiløb, som er en enestående mulighed for at forlænge skidagen også efter mørkets frembrud. Udover at ligge højt, er området også udstyret med snekanoner på 3 km af pisterne, området er derfor yderst snesikkert.
Langrend i Beitostølen byder på fremragende naturoplevelser langt ind i Jotunheimen. 320 km afmærkede løjper, 280 km af dem præparerede, i et herligt miks af skovløjper og højfjeldsture. Lift systemet bringer dig op til løjperne, hvor eksempelvis turen til Valdresflya kan anbefales. For de aften friske er der 6 km lysløjpe hver aften til kl. 22.
Thinggaard byder velkommen til hjertet af Norges ski land.













