Schweiz
Unik rundrejse med tog i Schweiz, der byder på alt fra byvandring i den internationale by Geneve, en togtur på en af Europas smukkeste strækninger, udsigt til Matterhorn, storslåede naturoplevelser til besøg i elbilernes by Zermatt. Vi kommer på turen igennem tunneller og over broer samt forbi flere af de smukke søer og vandløb. Vi ser på alperne og besøger flere at de kendte vintersportsbyer. Det siges at lokaltogene i Schweiz er lige så præcise som deres ure, om det er rigtig finder vi ud af, når vi prøver den unikke tur med Bernina Ekspressen.
Rejsebeskrivelse
DAG 1: AFREJSE
Vi flyver fra Kastrup til Zürich, og efter ankomst kører vi med bus mod landets hovedstad Bern. Her får vi en byrundtur og oplever den smukke by, hvis centrum og gamle bydel, har nogle af de smukkeste bygninger i Schweiz, der er på UNESCO’s verdenskulturarvsliste. Der er tid til frokost på egen hånd. Inden vi kører til Lausanne, hvor vi skal overnatte 2 nætter. Aftensmad på hotellet.
DAG 2: GENEVE OG LAUSANNE
Efter morgenmad kører vi med bus mod den gamle romerske by Nyon, der ligger lige ud til Genevesøen. Byen har en charmerende gammel bydel med små, hyggelige caféer og Nyon er bl.a. hjemsted for det europæiske fodboldforbund UEFA. Efter frokost kører vi videre til Geneve. Geneve er en international og kosmopolistisk by, der er vært for mange internationale organisationer som bl.a. WHO og Røde Kors. Dette er med til at præge bybilledet med diplomater i dyre biler, luksushoteller, store lystyachter i havnen, elegante restauranter og designerbutikker. Vi skal opleve Nationspladsen og FN – bygningen to af de mest berømte steder i byen. Vi besøger også den gamle bydel, med middelaldergaden Grand Rue med Rousseaus mindetavle og Geneves ældste plads Place du Bourgde-Foue, der stammer tilbage fra romertiden. Fra tårnet på Cathedral de Saint Pierre er der en storslået udsigt. Der bliver tid på egen hånd, inden vi i løbet af eftermiddagen køres retur til Lausanne, hvor vi oplever den smukke gamle bydel med domkirken som det mest pompøse monument. Herfra retur til hotellet, hvor vi spiser aftensmad.
DAG 3: MONTREUX OG ZERMATT
Efter morgenmad kører vi med bus til Montreux, den berømte kasinoby, der i sig selv ikke har meget at byde på, men til gengæld er der fra bjergene over byen en fantastisk udsigt, vi naturligvis ikke bliver snydt for. Vi besøger også middelalderborgen Chateau de Chillon der ligger ved bredden af Genevesøen, omgivet af alperne. Herfra kører vi videre til landsbyen Täsch, der ligger i 1449 meters højde, herfra tager vi det lokale tog til Zermatt. Byen er en international ferieby og unik fordi her kun kører eldrevne biler; uanset om det er privatbiler eller offentlig transport. Zermatt er omgivet af bjerge og det mest prominente af disse ”bjergenes majestæter” er naturligvis det legendariske Matterhorn. Den 4478 meter høje kolos med karakteristiske spids blev skabt for mere end 90 mio. år siden og besteget første gang i 1865. Dengang omkom fire af syv bjergbestigere under forsøget på at nå ”alle bjergtinders bjergtinde”. Efter at have nydt stemningen i Zermatt er der indkvartering på hotellet, hvor aftensmaden venter.
DAG 4: ZERMATT - DAVOS
Efter morgenmaden på hotellet, får vi det sidste indtryk af Zermatt, inden vi begiver os mod Davos. Byen i det østlige Schweiz er en storslået naturoplevelser. Og det er faktisk også den primære grund til at besøge Davos. Om vinteren findes noget af landets bedste skiløb her og pisterne er at sammenligne med Aspen i USA. Selve byen har kun to deciderede seværdigheder, nemlig en spændende samling af ekspressionisten Ernst Ludwig Kirchners malerier og kunsttryk. Kirchner, der boede i Davos fra 1918 og frem til sin død, var medlem af kunstnergruppen Die Brücke, som også talte Emil Nolde. Samtidig har Davos et spændende legetøjsmuseum, hvor man finder legetøj og dukker samt en model af sanatoriet, der optræder i Thomas Manns berømte roman Trolddomsbjerget. Det var også på sanatoriet i Davos, at Robert L. Stevenson færdiggjorde Skatteøen i sin tid. I byen finder man et spændende udvalg af restauranter, pianobarer, diskoteker og forretninger, som der også bliver tid til at hygge os sig med. Vi overnatter 2 nætter på hotel i Davos, hvor dagens indtryk kan evalueres over aftensmaden.
DAG 5: ST: MORITZ – BERNINA EKSPRESSEN
Dagens udflugt går til den fashionable skiby St. Moritz med 5600 indbyggere. Byen er et af de ældste, mest berømte skisportssteder. Den ligger i 1856 meters højde i den lyse og åbne Enginedal langt mod syd i Schweiz. Byen er berømt sit tørre og solrige klima med gennemsnitligt 322 solskinsdage om året. Fra St. Moritz kører vi videre over alperne til den lille hyggelige italienske by Tirano, hvor vi spiser frokost. Herefter venter en togtur i topklasse, hvor vi skal med den berømte smalsporsbane Bernina Ekspressen; En af Europas klassiske og meget smukke togture. Jernbanen er Alpernes højst beliggende, og det gør den til en enestående oplevelse. På få timer rejser vi fra golde områder med gletchere til lune dale med palmetræer. Vi sidder behageligt på første parket, mens toget snor sig gennem tunneler og over høje viadukter og broer. Snart med svimlende udsigter forbi brusende vandfald og snart gennem grønne skove. Togturen slutter i Pontresina, hvorfra bussen kører os retur til hotellet i Davos. Her er der tid til at fordøje dagens oplevelser og nyde aftensmaden.
DAG 6: BRUNNEN – LUZERN
I dag køres med bus til Brunnen der med sin skønne beliggenhed ved indgangen til Gotthard passet er en god start på dagen. Vi gør et kort stop i byen og nyder udsigten over bl.a. Urmiberg, som er den højeste bjergtop i området. Efter frokost kører vi til Weggis, hvorfra vi sejler over søen Vierwaldstätter See til Luzern, der med den skønne beliggenhed helt ned til søen og med Alperne i baggrunden er en fantastisk smuk by. Turisme er en vigtigst del af byens indtægtsgrundlag og i særdeleshed besøgende fra de forskellige minicruises på søen udgør en stor del. Vi får en rundtur i byen, hvor vi bl.a. besøger den billedskønne gamle bydel med middelalderbymuren og de smukke huse, kirker og små kapeller. Luzern har 2 berømte museer som ligger klemt inde mellem de gamle middelalderbygninger og små skjulte parker; nemlig Picassogalleriet og transportmuséet Verkehrshaus. Samtidig er der et mindre museum for komponisten Richard Wagner, der er født i byen. Inden vi kører til hotellet er der mulighed for, på egen hånd, at aflægge et besøg på en af de talrige små caféer i byen. Efter besøget i Luzern kører vi til vort hotel, hvor vi spiser aftensmad.
DAG 7: GRINDELWALD – SCHEIDEGG
Efter morgenmaden kører vi mod Grindelwald, som også kaldes ”Alpelandsbyen på bjerghylden”. I idylliske omgivelser, ligger den lille hyggelige, og charmerende alpelandsby Grindelwald, som på en 'hylde' på bjergsiden, med en storslået udsigt til omkringliggende alpetoppe Eiger, Nordwand og Jungfrau massivet på op til 4000 meter. Byen er udgangspunkt for en af de mest kendte tandhjulsbaner i Schweiz - turen fra Grindelwald til Kleine Scheidegg, som vi selvfølgelig heller ikke bliver snydt for. Fra toppen er der mulighed for at tage videre op til Jungfraujoch - hvorfra, der er en fantastisk udsigt til den store Aletschgletscher og ud over de Schweiziske alpetoppe. Efter denne storslåede oplevelse køres via Lauterbrunnen til hotellet, hvor aftensmaden venter.
DAG 8: ZÜRICH – AFREJSE FRA SCHWEIZ
I dag kører vi med bus mod Zürich og her vil der, før afrejse til Danmark, være mulighed for at indsnuse lidt storbystemningen. Zürich har alt fra eksperimenterende teater, tankevækkende skulpturer, et hipt natteliv og eksklusive forretninger. Floden Limmat løber gennem byens gamle kvarter, der i dag er et attraktivt område med masser af butikker og restauranter. Glem ikke at besøge den gamle vinstue Kaisers Reblaube, hvor Goethe var stamgæst. Vi får en rundtur i byen, hvor vi bl.a. besøger vartegnet; Grossmünsterkirken, operahuset, området Lindenhof med de store skakspil og Frauminsterkirken med glasmosaikken af Chagall. Efter at have tilbragt noget af dagen på egen hånd i Zürich begiver vi os mod lufthavnen, hvorfra flyet går mod Danmark sidst på eftermiddagen.
Rejsefakta
- Flyrejse København - Zürich t/r
- I schweiz benyttes Schweizerfranc
- ca. 75 schweizerfranc til entréer
- Medbring en varm trøje, da der kan være koldt i Alperne - også om sommeren.
Prisen inkluderer
- Flyrejse Købehavn - Zürich t/r inkl. skatter og afgifter
- 7 overnatninger med halvpension
- Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
- Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
- Togtur
- Dansk Rejseleder








