Geilo
GEILO, nordens perle og alt hvad hjertet begærer
Geilo er indbegrebet af Norge. Byen er kendt for bl.a. det berømte Doktor Holms Hotel, som troner højt over byen. Det er Nordens måske mest varierede skiområde og er en af Thinggaards mest afprøvede og anerkendte destinationer. Vi taler her om velpræparerede slalompister for alle niveauer, gode snowboardpister eller traditionelt langrend med familien. På med vanten, og støvlerne, og kom til Geilo. Det er grej!
Thinggaards hjemmebane
Thinggaard kender Geilo som vor egen bukselomme. Og det er ikke så lidt, når vi taler om et af Nordens største og mest alsidige skiområder. Der er noget for enhver smag; ekstremisten som motionisten. Geilo er et af Thinggaards største rejsemål gennem årtier og vi kan tilbyde en kombination af slalom og langrend for små som store grupper. Mulighederne i Geilo er så mange, at det gør den unik som destination.
Beliggende i højfjeldet i den yderst solrige Hallingdal er den gennem årene en af danskernes mest foretrukne steder for at få deres skimæssige ilddåb. For Geilo kan det der med at udfordre ski-evnerne og sanserne. Ikke kun dem der giver sug i maven ned over pisterne, men også dem til vådt og tørt. Som de små gemytlige caféer spredt rundt blandt slalom- og langrendspister til en god norsk solbærsaft, solbær-toddy.
Børn, ja tak
Samtidig er Geilo ekstremt børnevenligt, hvorfor de små eller halvstore poder kan aktiveres i området omkring Geilolia i steder som trollklubben og børneskiskolen. Dette område er skræddersyet til børn og unge med særlige lifter inklusiv en rullebåndslift mod milde pister. Dertil en centralt placeret indendørs børnehave, hvis nordenvinden bliver for slem. De ansatte er pjattede med kombinationen af børn og sne til at fylde ugeprogrammet ud.
Skiløb for alle og enhver
Selve slalomområdet er inddelt i to på begge sider af Geilo. Lifterne er nye og effektive, 4 minutter er der til toppen med ekspresliften. De to syd- og nordvendte skisystemer gør, at du kan nyde solen på pisterne. Der er 2 skicentre og udover Geilolia skicenter, er der det traditionelle Slatta Skicenter, hvor Thinggaard har base i Geilo. Liftkortet gælder dog til begge skicentre. Langrend i Geilo er som slalom godt organiseret, og via liftsystemet kommer du hurtigt op til højfjeldets løjper samt dalens 40 km. præparerede løjper. Den 5 km. lange lysløjpe nede i dalen er åben til kl. 22.30




















