Strandhotel Balka Søbad
Hotellet ligger 100 meter fra Balka Strand, der betegnes som en af Nordeuropas bedste badestrande. Der er helt hvidt sand og ingen sten. Der er ca. 2 km til den hyggelige landsby Snogebæk og kun 3 km til Neksø. Hotellet består af receptionsbygning der også rummer en hyggelig bar, TV- og opholdsstue, samt restaurant med terrasse. I haven er der swimmingpool og børnepool, begge er opvarmet i perioden 1. juni til 1. oktober. Omkring poolen er der liggestole til fri afbenyttelse. Desuden er der tennisbane, bordtennis, legeplads, møntvaskeri etc. Værelserne ligger i 5 forskellige bygninger i haven. Værelser/lejligheder er på ca. 28 m² og har douche/toilet, tekøkken med køleskab og kaffemaskine, TV, radio, telefon og terrasse/balkon med bord og stole. En aften er der Carvery buffet som hovedret og der vil være levende musik.

