Rejsebeskrivelse
DAG 1: DANMARK - STOCKHOLM
Efter endt opsamling, går turen til Helsingborg, hvorfra vi sætter kursen den direkte vej til Stockholm. Vi nyder den flotte natur, og kører bl.a. langs Vänern, inden vi når frem til vort hotel sent på eftermiddagen. Vi skal bo på det centrale Hotel Scandic Malmen. Indkvartering og aftensmad.
DAG 2: STOCKHOLM - HELSINKI
Vi nyder en god morgenbuffet, og bagefter pakkes bussen. Så er det tid til en byrundtur! Byen er bygget på 14 øer, og kædet sammen af 57 broer. Det giver masser af vand og luft, hvilket naturligvis gør byen til noget helt specielt! På dagens byrundtur skal vi blandt andet se Stadshuset, (Rådhuset) med de Gyldene Tre Kronor, hvor vi fra toppen har en fantastisk udsigt ned over byen. Vi skal også se den ældste seværdighed, Gamla Stan, hvor vi bruger en del tid, således vi kan opleve den særlige atmosfære i en af Europas største og bedst bevarede middelalderlige bykerner. Det er også i dette område at Kongeslottet og Storkyrkan ligger. Byrundutren slutter ved det gamle kongeskib, Vasaskibet, som engang var verdens mægtigste skigsskib. Lidt tid på egen hånd inden vi skal mødes og kører ned til Viking terminalen. (Man skal gå ombord). Vi indkvarteres i udvendige kahytter med 2 senge. Om aftenen er der stor buffet i restauranten. Herefter god tid til at benytte skibets mange tilbud f.eks. en tur i baren eller natklubben med underholdning eller måske en tur i casino og prøve lykken.
DAG 3: HELSINKI
Stor morgenbuffet med alt hvad hjertet begærer. Herefter afgang med vores egen bus. Vi skal nu på en byrundtur i den smukke finske hovedstad Helsinki. Vi starter med at besøge Domkirken som ligger hvid og flot på et højdedrag. Herefter fortsættes og vi kommer bl.a. forbi Finlandiahuset, Uspenskij katedralen med de gyldne løgkupler, det enestående Sibeliusmonument og ikke mindst Tempelkirken, som er sprængt ned i klipperne. Herefter er der tid på egen hånd til frokost og til at se markedet på havnen, hvor der bl.a. udbydes mange flotte fisk i de mange boder. Det er muligt at købe fisk og få den vakuumpakket, så den kan medbringes til Danmark. Kl. 17.30 er der afgang med Viking Line tilbage til Stockholm. Stor buffet ombord med drikkevarer. Resten af aftenen til fri disposition.
DAG 4: STOCKHOLM - DANMARK
Selvom der er en lang køretur forude, anbefales det at stå tidligt op og nyde den smukke sejltur ind gennem den svenske Skærgård. Den store morgenbuffet er klar til os. Vi er i land, i Stockholm, ved 10-tiden og starter vores hjemtur gennem det smukke svenske landskab.