Rejsebeskrivelse
DAG 1: UDREJSE
Afrejse fra Kastrup lufthavn samme med vores rejseleder til Skt. Petersborg. Ankomst og transfer med bus til vores hotel. Indvartering og registrering. Herefter er det muligt at følge med rejselederen en tur i Metroen så man kan lære systemet. Desuden er flere af metrostationerne i Skt. Petersborg rene kunstværker. Bagefter er der aftensmad på hotellet.
DAG 2: BYRUNDTUR
Byrundtur i Skt. Petersborg. I løbet af formiddagen passerer vi de mest enestående dele af byen. Eremitagen, den meget lange hovedgade Nevskij Prospekt, Smolnyj Klostret, Troitskijbroen og mange af byens andre seværdigheder. Rundturen giver god lejlighed til at lære byen nærmere at kende. Aftensmad på hotellet.
DAG 3: PETRODVORETS
Målet for dagens udflugt er Petrodvorets (Sommerpaladset) som ligger, 29 km fra Skt. Petersborg. Petrodvorets er bygget af Peter den Store med Versailles som forbillede. Et fantastisk besøg, hvor den imponerende park med de mange springvand og terrasser gør et kæmpe indtryk. Vi besøger Katarina paladset og parken. Resten af dagen kan bruges til at opleve byen på egen hånd og eventuelt gøre lidt indkøb. Aftensmad på hotellet.
DAG 4: EREMITAGEN
Halvdagsudflugt til Eremitagen også kaldet Vinterpaladset. Alt i alt kan man se omkring 3 millioner kunstværker fordelt i 1000 rum og 19 km gange. Vi ser sammen med vores lokale guide de mest interessante steder. Dette er en uforglemmelig oplevelse, hvor man virkelig får et indtryk af Zarens forbrug af marmor og kunstskatte. Aftensmad på hotellet.
DAG 5: PETET PAUL FÆSTNINGEN
Dagens udflugt går til Peter Paul Fæstningen, der er anlagt på en lille ø i Nevafloden. Her bliver der mulighed for at se Peter Paul Katedralen, hvor Kejserinde Dagmar siden 2006 ligger begravet, samt gå en tur i fæstningen. Derefter bliver der tid på egen hånd og man kan evt. aflægge et besøg på krydseren Aurora, som ligger lige overfor fæstningen. Aftensmad på lokal restaurant i byen.
DAG 6: HJEMREJSE
Morgenmad på hotellet, værelserne forlades og senere er der afgang til lufthavnen. Flyrejse Skt. Petersborg til Kastrup.