Rejsebeskrivelse
1.dag: Udrejse
Efter endt opsamling ved grænsen, køres forbi Hamborg, Hannover, Göttingen og Frankfurt til vort hotel i Rüdesheim, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.
2. dag: Rüdesheim by
Vi tilbringer dagen i Rüdesheim, hvor vi efter morgenmaden starter med en lille byvandring, ser nogle af de historiske bygninger, og hører lidt om byens historie. I byturen er der indlagt et besøg på ”Siegfrieds Mekaniske Musikkabinet”, efter besøget her bliver vi hentet af det lille tog ”Winzerexpress”, som tager os en tur op gennem vinmarkerne. Eftermiddagen er til fri disposition eller man har mulighed for at tage med rejselederen på en rundtur. Rundturen går fra Rüdesheim med båd til Assmannhausen og derefter en vandretur på ca. 4 km til Niederwald Denkmalet. Her nyder vi den fantastiske udsigt over Rhinen, og når vi er mættet af indtryk går det hurtigt ned til Rüdesheim med svævebanen. (Entréer betales direkte på stedet ca. 12-14 Euro). Sidst på eftermiddagen mødes vi alle til vinsmagning af den gode vin i Rüdesheim, vi hører om hvordan vinen laves og får diverse smagsprøver. Aftensmad på hotellet og om aftenen vil vi gå en tur i ”Drosselgasse” og besøge en af de hyggelige restauranter, hvor der vil være bestilt bord.
3. dag: Mosel, Cochem og vinsmagning
Vi skal i dag kører langs Rhinen og over ”Huhnsrücken” til Rhinen største biflod Mosel. Her vil vi gøre holdt i den berømte by Cochem, hvor der er bestilt vinsmagning og frokost i den hyggelige ”Schlossbergkeller” der ligger højt oppe i Cochem (inkl. i prisen). Efter vi har nydt frokosten vil der være et kort ophold her, inden turen fortsætte langs Mosel mod Koblenz. Her gør vi holdt på ”Deutsches Eck” stedet hvor Mosel og Rhinen mødes. Vi nyder synet at de mange skibe der passerer. Evt. lidt tid på egen hånd til at besøge udstillingen ”Bundesgarten Show 2011” som finder steder i Koblenz. Vi er tilbage i Rüdesheim til sen aftensmad.
4. dag: Ædelstenssliberier
I dag vil vi besøge Tysklands ædelstenscentrum, Idar – Oberstein. Vi sejler over Rhinen og kører gennem Nahedalen, mod Idar- Oberstein, hvor vi i bydelen Kirschweiler vil besøge en af ædelstenssliberne, som vil lære os kunsten at slibe ædelsten og fortælle lidt om historien bag ædelstenslibningen. Efter vi har set lidt på sten og måske nydt lidt at drikke i cafeen, vil turen føre os tilbage mod Rüdesheim gennem nogle af kurbyerne. (Udgår på 5 dages turene)
5. dag: Sejltur og Loreley
I dag skal vi på en pragtfuld sejltur på Rhinen. Vi sejler fra Rüdesheim mod St. Goarshausen. Undervejs kommer vi forbi en række af de kendte borge langs Rhinen og får et godt blik mod vinbjergene og de smukke vinbyer. I St. Goarshausen venter bussen, og vi kører nu op på den sagnspundne klippe ”Loreley”, hvorfra man har en af de mest fantastiske udsigter over Rhinen og bjergene langs floden. Efter vi har nydt udsigten, kører vi tilbage mod Rüdesheim. Eftermiddagen er til fri disposition til at nyde byen og slappe lidt af inden vi skal have vor aftensmad på hotellet.
6. dag: Hjemrejse
Hjemturen går ad motorvejen via Frankfurt, Hannover og Hamborg til den tysk/danske grænse, hvor der bliver mulighed for grænsehandel, inden vi siger farvel og på gensyn.
