Rauland Høgfjellshotell
Uden undtagelse vort bedste alternativ i Rauland. Alletiders hotel med en fabelagtig beliggenhed, der kan anbefales til børnefamilier. Atmosfæren er behagelig og passer til de fleste danskere.
På hotellet er der reception, lille butik, restaurant, bar og dejlige opholdssaloner med en formidabel udsigt over fjeldet. Desuden sauna, motionsrum og stor swimmingpool. Til børnene er der legerum og aktivitetsrum med playstation, billard og bordtennis. Et hotel vi er stolte af at have tilbage på programmet og som varmt kan anbefales. Hele familien vil uden tvivl hurtigt føle sig godt tilpas.
Beliggenhed:
God beliggenhed i godt 1000 meters højde i den nordlige del af Telemark i en meget smuk natur ved Hardangervidda. Der er 8 km til Rauland by, men blot 25 meter til liften. Langrendsløjperne ligger lige uden for døren.
Værelserne:
Hotellet har 96 nydelige værelser, der alle er med bad/toilet, radio og TV. Familieværelser er som regel rummeligt dobbeltværelse med køjeseng.
Pension:
Opholdet er med vinterpension – startende med aftensmad på ankomstdagen og slutter med selvsmurt madpakke på afrejsedagen.
Rabatter:
-
1 barn gratis ved 2 fuldt betalende voksne
-
2. barn barn har 50% rabat ved 2 fuldt betalende voksne
-
Eneforældre: Samme børnerabat når der betales eneværelsestillæg
-
Kvikrabat: 200 Kroner pr. værelse frem til 1.11.2010
-
Skiskole: 20% mod forevisning af rejsebevis
”Thinggaard Special”
Som noget særligt for kun Thinggaards gæster tilbyder Rauland Høgfjellshotel en særlig pakke med skileje og liftkort. Hvis man forhåndsbestiller en skipakke med liftkort og skileje får man udleveret det hele ved ankomst, så man kan komme direkte på ski. Samtidig tilbydes gratis ski hver tirsdag aften på hotellets skibakke, mens der eksklusivt for Thinggaards gæster tilbydes varmestue ved liften i forbindelse med aftenski. Denne unikke pakke tilbydes kun som forhåndsbestilt og giver store rabatter på liftkort og skiudleje.








