Les Balcons de Val Thorens
Les Balcons de Val Thorens er store og velindrettede chaletlejligheder, der ligger i sin egen bydel helt i toppen af Val Thorens. Der er både supermarked, restauranter, skiudlejning og barer i bydelen. Fra ”Plein Sud”-liften kan man komme direkte hen til Lejlighedskomplekset.
Alle lejligheder indeholder opholdsstue med spiseplads og balkon. Endvidere har de alle satellit-tv, telefon, åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn og køle/fryseskab samt komfur med 4 kogeplader. Desuden karbadeværelse med jacuzzi og toilet. De mange typer lejligheder har altid minimum et separat soveværelse med dobbeltseng og opholdsstue, hvor der kan sove 2-3 personer - generelt er der 3 sovepladser i stuen. Der er lejligheder fra 2/3 personer helt op til 16/18 personer.
I supermarkedet lige overfor chaletlejlighederne kan man købe friskbagt brød og varme croissants fra kl. 07.30 om morgenen.










