Pakkerejse

DAG 1: DANMARK - HOLLAND
Turen går forbi Hamburg, Bremen, inden vi krydser den hollandske grænse. Herefter en god times kørsel til rejsens mål byen Ede, der ligger ca. 25 km uden for Arnhem. Indkvartering og aftensmad.

DAG 2: KEUKENHOF – DEN HAAG
I dag skal vi se den imponerede blomsterpark Keukenhof (Tulipaner), hvor vi i nogle timer får mulighed for at nyde de smukke blomsteropsætninger m.m. Hjemturen fra Keukenhof køres omkring Den Haag, hvor vi skal se det store runde panoramamaleri af Mesdag. Aftensmad på hotellet.

DAG 3: GIETHOORN
Turen går nordpå udover Nordost Polder, som er Hollands største inddæmmede område. Første stop er i byen Giethoorn, der er en lille helt speciel landsby med tilnavnet ”Lille Venedig”. Al transport, indkøb, sågar renovation foregår med båd rundt til de små øer, hvor landsbyens beboere har deres hjem. Sejltur på de små kanaler, kaffe/frokost på en restaurant i Giethoorn er inkl. i udflugtens pris. Hjemturen går over Apeldoorn. Aftensmad på hotellet.  (Udgår på 4. dages rejsen)

DAG 4: AMSTERDAM
Udflugt til Amsterdam. I Amsterdam tager vi på kanalrundfart (Inkl.). Der bliver tid på egen hånd til at se mere på Amsterdam. Vil man gerne på museumsbesøg f.eks. Rijksmuseet, hvor man kan se mange af Rembrandts værker eller Van Gogh museet må man påregne at et besøg vil tage hele dagen, da der ofte er meget lange køer for at komme ind. Når vi forlader Amsterdam køres en lille rundtur gennem byen. Aftensmad på hotellet.

DAG 5: HJEMREJSE
Efter morgenmaden går turen hjemad, ind i Tyskland og videre mod den tysk/danske grænse.