Gålå Høgfjellshotell
Gålå Høgfjellshotell er et veldrevet og velrenommeret kvalitetshotel, som har fået flere priser for sit miljøengagement og som kulminerede med "Glasbjørnen", Norges miljøpris. Der skiftes mellem at lave menuer og buffet - noget som får gæsterne til at glæde sig til aftenens måltid. Dertil er der mulighed for at købe udsøgte vine til fornuftige priser. Hotellet er løbende renoveret, men man har forstået at bibeholde den ægte norske og hyggelige atmosfære. Hotellet byder på en betagende udsigt over Gålåvannet og Jotunheimen. Stedet kan i høj grad anbefales, hvilket ikke mindst skyldes en utrolig god og venlig service. Der er som nævnt en pæn og stilfuld restaurant, pejsestue og bar samt børnelegerum med bl.a danske børnebøger. Iøvrigt findes et omfattende bibliotek med bl.a. dansk litteratur. Hotellets afterski sted hedder "Morken" og danner ofte rammen om nogle hyggelige stunder. For de aktive kan der tilbydes træningsrum, solarium (mod betaling), udendørs opvarmet swimmingpool hver dag kl. 16-18 og sauna. Hver uge er der et Wellness tilbud (mod betaling) med kropsmassage, fodterapi, aromaterapi, hudpleje etc. Absolut helt vidunderligt og meget lækkert og afslappende. Gålå Høgfjellshotell og Hytter er certificeret efter normerne for Nordisk Miljømærkning, Svanen og EU blomsten - til fremme for miljøvenlig turisme. Et helt igennem dejligt og behageligt hotel til dig, som gerne vil have lidt ekstra forkælelse i løbet af din ferie.
Pension:
Opholdet er inklusiv halvpension, startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen.






