Bardøla Høyfjellshotell
Førsteklasses fjeldhotel til dig, som gerne vil have lidt luksus på din ferie, uden at charmen bliver glemt. Hotellet oser af god stemning, og de hyggelige lokaler er med til at skabe de rette rammer for dig og familien. Dertil kommer, at du her også bliver budt på et ualmindelig godt køkken, hvor der kræses om maden og detaljen. Det meste af vinen er fra egen import. Der er hjemmebagt brød hver dag, og der benyttes kun friske råvarer. Børn er mere end velkomne; der er børnebuffet og dagligt eget program med aktiviteter.
Faciliteter:
Hotellet har et stort udvalg af faciliteter - nævnes kan Sofia´s Cafe, en stemningsfyldt bar og restaurant, opholdssalon samt dans og musik 6 dage om ugen. Hotellet har renoveret det eksisterende poolområde med sauna, solarium og fitnessrum. Her udover er der mulighed for velvære i Sylvia´s Velvære eller få ordnet fødder i Geilo Fotklinikk. Børnelegerum, bordtennis og billard samt egen skøjtebane. Der kan lejes skøjter på hotellet. Desuden er der tørrerum i kælderen. Lækkert hotel med mange Thinggaard stamgæster.
Værelserne:
Hotellet har meget flotte værelser af høj standard. De er alle med bad og toilet, telefon, satelit-TV og minibar. Der er mulighed for flotte og rummelige familieværelser med plads til 5 personer uden tillæg. Suiter på forespørgsel.
Pension:
Forplejningen er vinterpension med selvsmurt lunchpakke - startende med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med lunchpakke på afrejsedagen.
Ved tidlig ankomst eller sen afrejse er der mulighed for tilkøb af ekstra frokost for NOK 200 pr. person.







